Få hjælp til etgodt generationsskifte
Hver virksomhed og hver familierelation er speciel.
Men alligevel er der nogle fællestræk ved generationsskiftesituationen. Disse fællestræk ses som mønstre i samarbejdet, onde cirkler i kommunikationen samt skadelige private/professionelle dynamikker i dagligdagen i virksomheden. Disse mønstre, cirkler og dynamikker er potentielt en stor risiko for jeres generationsskifte og familiesammenhold, hvis ikke de håndteres på en god måde. Generationsskiftet.dk er grundlagt med en passion for at hjælpe virksomheder og familier styrkede igennem generationsskiftet.
Nedenfor er et udpluk af de udfordringer, som mange virksomheder og familier i generationsskifte kan nikke genkendende til. Skriv gerne ind med flere, hvis du syntes der mangler nogen:-)
Et udpluk af klassiske udfordringer inden for generationsskifte
Jeg har overtaget mine forældres firma, men min far bestemmer stadig det hele. Han dukker op i tide og utide og blander sig i den måde medarbejderne udfører de opgaver jeg har sat dem til. Jeg véd at det betyder meget for ham at have mulighed for at komme i værkstedet, og jeg véd også at han ville blive såret og en pestilens for min mor derhjemme, hvis jeg bad ham ændre adfærd eller blive væk.